Kognitiv terapi i Næstved
Et roligt rum til at arbejde med tanker, følelser og adfærd – og til at skabe konkrete forandringer i nutid og fremtid.
Hvem henvender terapien sig til?
Terapien er for voksne, unge over 16 år, par og pårørende. Mange søger samtaler, fordi de oplever stress, angst, lavt selvværd, sorg, kriser, parforholdsudfordringer eller en periode hvor noget bare ikke giver mening længere.
Hvordan arbejder jeg?
Den kognitive tilgang handler om at få øje på de tanker og mønstre, der påvirker, hvordan du har det – og om at finde nye, brugbare måder at håndtere dem på. Vi arbejder konkret og målrettet, men altid i dit tempo.
- Symptomlindring og bedre hverdag
- Konkrete forandringer i tanke- og handlemønstre
- Fokus på nutid og fremtid frem for problemets historie
- Hjælp til at se udfordringer i alternative perspektiver
Parterapi og pårørende
Som par kan I bruge samtalerne til at finde tilbage til hinanden, blive bedre til at tale om det svære, eller afklare retningen for jeres parforhold. Som pårørende kan du få hjælp til at finde fodfæste, når en du holder af har det svært.
Lad os tage en uforpligtende snak
Du behøver ikke have det hele på plads. Ring eller skriv – så finder vi ud af, om jeg er den rette for dig.